ulf mineegne.png

BANK OG NEMID

Din bankrådgiver kan hjælpe dig med at få bedre overblik over din økonomi. Du kan få en budgetkonto, hvor dine faste udgifter som f.eks. husleje og telefon bliver betalt fra. På den måde ved du hvor mange penge, der er tilbage til forbrug.

 

Det er en god idé at forberede mødet i banken.

BESØG I BANKEN 

Når du skal i banken for at tale med din bankrådgiver, kan det være svært at vide, hvilke spørgsmål, der er gode at stille.

 

Vi har samlet en række spørgsmål, som du kan tage med i banken. Det er ikke sikkert, at det er relevant for dig at stille alle spørgsmålene. Vælg selv hvilke du synes er vigtige for netop dig. Spørgsmålene har vi samlet i et lille hæfte, du kan printe.

LÆR AT HÆVE PENGE I EN AUTOMAT

Se videoen, hvor Tina fortæller om, hvordan du kan hæve penge i en pengeautomat.

KOM I GANG MED NEMID

NemID bruges til at logge ind f.eks. i banken og i e-boks. Dit NemID er personligt og det er vigtigt at opbevare det sikkert.

 

Du må gerne få en anden person til at hjælpe dig med dit NemID, men personale og andre må ikke bruge dit NemID, uden du er til stede.

 

www.demo.borger.dk kan du øve dig i at bruge NemID.

Se Bettina vise hvordan her:

 

 

 

 

 

 

 

Bestil og aktivér dit NemID

Du kan bestille NemID hos kommunens borgerservice eller online her.

For at bestille NemID online skal du bruge dit pas eller kørekort.

 

Derefter modtager du et velkomstbrev og et nøglekort med posten og er klar til at aktivere dit NemID.

Du har 10 minutter til at gennemføre aktiveringen, så sørg for at læse beskrivelsen i velkomstbrevet igennem inden du går i gang.

 

Ved aktiveringen vælger du en adgangskode eller en 4-cifret pinkode. Det er vigtigt, at du kan huske koden.

 

Du skal ikke skrive din kode på NemID nøglekortet. Gem din kode og dit NemID nøglekort hver for sig, hvis du har brug for at skrive koden ned.

Your Video Title

LÆR AT BRUGE NEMID APP'EN

NemID nøgleappen

I stedet for dit NemID Nøglekort, kan du vælge at bruge NemID appen, som du kan installere på din telefon eller tablet.

 

Du kan downloade appen i App Store eller Google Play.

 

Når du vil bruge appen skal du indtaste Bruger-id og adgangskode, som du plejer. Derefter trykker du send. Der vil nu komme en anmodning frem i din nøgleapp på din telefon/tablet, som du skal godkende ved at swipe mod højre.

 

Du kan læse mere om hvordan du bruger nøgleappen her.

Log på med NemID Nøgleapp

  1. Indtast Bruger-id

  2. Indtast Adgangskode

  3. Tryk Næste

  4. Tryk Send (Hvis der ikke er en Send knap vælg ”Skift til Nøgleapp”. Denne funktion er kun synlig, hvis du har aktiveret din Nøgleapp.

  5. Åbn Nøgleappen på din telefon/tablet

  6. Godkend ved at trække/swipe ”Godkend” appen over til højre

MØNTER OG SEDLER

50 kr. svarer til 5 x 10 kr. mønter

100 kr. svarer til 10 x 10 kr. mønter

100 kr. svarer til 2 x 50 kr. sedler

200 kr. svarer til 2 x 100 kr. sedler

500 kr. svarer til 5 x 100 kr. sedler

1000 kr. svarer til 10 x 100 kr. sedler